fbpx

Hvorfor meditation?

Hvorfor meditation? Her giver vi en liste over 10 gavnlige effekter ved at dyrke meditation. Videnskabelige undersøgelser påviser, at meditation kan hjælpe dig med at…

Læs mere her om hvorfor meditation er gavnligt:

1) STRESS

Meditation mindsker udslippet af stresshormoner. Det mest kendte er cortisol. Videnskaben har bevist, at meditation og åndedrætsøvelser giver roligere hjerterytme. Meditation afstresser dig, fordi det får dig til at fokusere og lægge tankemylder på hylden for en stund. Det skaber kort sagt et gavnligt pusterum. Selvfølgelig er det mere komplekst! Men kort sagt sker der en mental afkobling og afstresning af hjernen.

2) DEPRESSION

Meditation kan stabilisere humørsvingninger og generelt give anledning til bedre trivsel. Det kan også give bedre selvtillid. Det kan skyldes, at mange får større indsigt i identitet, livssituation og prioriteringer, når de mediterer. Meditation kan også på længere sigt ændre hjernen, så den udskiller mere af lykkehormonet dopamin. Ikke alle opnår dette, men der er god sandsynlighed for at rykke sig mentalt i den gode retning.

3) FORHØJET BLODTRYK

Meditation har en effekt på forhøjet blodtryk, og personer med forhøjet blodtryk kan derfor have gavn af meditation. Det hænger blandt andet sammen med stresshormonet cortisol, som mindskes i forbindelse med meditation. Det hænger også helt lavpraktisk sammen med de jævnlige pauser man får, hvis man dyrker meditation over et stykke tid.

4) KREATIVITET

Meditation berører de dele af hjernen, som blandt andet styrer kreativitet. Dette kan booste din evne til at tænke frit, og idéer kan blomstre. Det hænger yderligere sammen med, vi bliver mere selvsikre, kan bedre tackle kritik og kan rent faktisk bruge den kritik, vi får. Mange mennesker oplever også, at innovative idéer kommer frem, netop som de sætter sig til rette for at meditere. Derfor har de en en notesbog liggende ved sin side, så de kan notere idéen for at slippe den igen og meditere videre.

5) HJERNETRÆNING

Meditation styrker og transformerer din hjerne – det er videnskabelig påvist. Forskning viser, at hjernen ændrer sig anatomisk hos personer, der har mediteret regelmæssigt igennem noget tid. Den opfører sig som en muskel og vil gerne trænes. Men det er en særlig del af hjernen, som bliver trænet under meditation. Det er hjernestammen, som styrer vores åndedræt og hjertefunktion.

6) RESTITUTION

Hvis man kører i sit “højeste gear” konstant, mister man en vigtig evne. Nemlig evnen til at restituere effektivt. Og det har kroppen brug for. Ved at meditere og få pauser, lærer kroppen at restituere. Og endnu vigtigere: Når du udfordrer din kropsbevidsthed, forstår du bedre dens signaler om, hvor og hvornår den har behov for restitution.

7) SANSNING

De mentale øvelser under meditation gør, at du får et nyt og skarpere forhold til dine sanser. Ofte vil du opleve, at de direkte skærpes. Vær opmærksom på, hvordan du bliver stimuleret under meditationen. Den kan åbne for nye dimensioner af lytning, smag, duft, følelser og det visuelle. Tag et eksempel som mindfull eating, hvor man tager sig særligt god tid til at spise en lille smule mad. Nogle gange blot en rosin eller et stykke chokolade. Her vil man opleve, hvordan vores smagsløg virker, og hvordan de stimulerer vores hjerne.

8) SELVREALISERING

Når vi mediterer, handler det ofte om at glemme alle tanker og forstyrrelser i hovedet… blot for en stund. Når man, så at sige, visker tavlen ren, bidrager det med, at man efterfølgende kan se tingene ovenfra i et større perspektiv. Man finder ud af, hvad der betyder mest netop nu på det sted, man er i sit liv. Og man finder måske ud af, hvad man gerne vil fokusere mere på. Derfor kan meditation give rigtig god selvindsigt – også fordi meditation ofte indeholder elementer, hvor man udfordres til at tænke over sit selv og sit liv.

9) SØVN

Et større amerikansk studie har fastslået, at meditation forbedrer folks søvn og søvnmønstrer. Det skyldes, at man træner evnen til at koble af og overgive sig til pausen og videre til søvnen. Det skyldes også, at man bedre kan mærke, hvornår man er søvnig. Sidst og absolut ikke mindst er det også fordi, at meditation har indvirkning på stress, trivsel og en lang række andre punkter, og at disse er de største grunde til søvnproblemer.

10) HELBRED

For at besvare spørgsmålet, hvorfor meditation er gavnligt, må man også kigge på kroppen som helhed og hvordan den hænger sammen med hjernen. Mange undersøgelser har vist, at det generelle helbred hos personer, der har mediteret et længere stykke tid, er bedre, end hos personer der ikke mediterer. Man har målt den såkaldte biologiske alder kontra reel alder, hvis man skal forklare det enkelt. Og menesker som mediterede, havde en markant lavere reel alder. De mediterende folk har færre sygedage, som også er et tegn på godt helbred. Det skyldes, at helbred hænger sammen med humør og velvære, og det har meditation i den grad indflydelse på.