fbpx

BLOG OM MEDITATION

Mindfulness stormer frem - Dette er en blog med korte indlæg fra feltet.

Skal vi måle vores meditation?

Vi vil gerne svare kort og godt: Nej!

“Muse” er et nyt tech-produkt. Et slags hovedbånd som kan måle din hjerneaktivitet og registrere, når du er allermest meditativ. Det påstår konceptet i hvert fald. Muse vejleder dig også og lover, at du kan nøjes med 3 minutters koncentreret meditation om dagen. Det lyder også godt.

Vi ser med Muse en teknofiksering af hjernen… hvis den altså virkelig virker. Bag ved vores klare svar, nej!, ligger en overvejelse om, at meditation ikke skal måles, bedømmes og slet ikke trackes på en smartphone. Vi mener, at vi tværtimod skal væk fra denne retning. Derefter kan man sagtens diskutere, om vi kan drage nytte af at monitorere vores meditation. Og her er svaret ja og nej. Når det kommer til måling og monitorering i forhold til meditation, så kan det være gavnligt at føre en lille logbog, hvor du sætter ord på dine oplevelser med meditationen, dine forbedringer og udvindinger af den.

“Muse – The Brain Sensing Headband” fungerer ved at tracke din hjerneaktivitet til en app, så du får en interface-repræsentation over din indsats… eller rent faktisk det modsatte: din inaktivitet. Og det lyder jo godt. Men også meget paradoksalt. At man skal tracke en ikke-aktivitet og få points og procent for den. Så gør den i virkeligheden det modsatte? Stresser den mere, end det afspænder?

Vi er ikke overbeviste. Og umiddelbart er vi ikke fans af konceptet, fordi vi mener, at meditation handler om at frigøre sig fra målingen, dommen, forbedringen osv osv. Meditation handler om at lære sig selv at give slip og være tilstede. Og på den måde bliver man bedre til at få en bedre dag skridt for skridt. Vi skal ikke gøre meditationen og afkoblingen til endnu et projekt. Og det skal ikke være nødvendigt at hive det elektroniske pandebånd frem, næste gang du skal kontrollere dine tanker, dine frustrationer og dig selv. Det skal du lære selv at gøre.

Du kan prøve muse nede i vores forretning, men vi har ikke tænk os at forhandle ‘tingesten’… endnu.

Hvad mener du?

Your Brain On Meditation

Neuroscientist Shannon Odell reveals how meditation could lead to a longer life span.

Slået op af Your Brain On Blank i Torsdag den 24. maj 2018

Kort og godt om meditation i nyere tid

Hvad gør meditation ved hjernen og hvorfor er det hovedet fitness træning? Hvorfor er meditation måske værd at prøve? Se denne korte video og få en kort forståelse for, hvad der sker med meditation i 2018.

Hvad er phubbing?

Phubbing er, når man sender sin opmærksomhed til smartphonen i stedet for den/de personer, man faktisk er spatialt og fysisk i selskab med. Du kan blive klogere på fænomenet i denne lille video. Phubbing er et begreb som bliver mere og mere aktuelt, fordi det faktisk er ødelæggende ift. dine sociale færdigheder, dit parforhold og din empati for andre mennesker. Men der er heldigvis en kur; Din lomme 😉

Velkommen til Mind Food

Vi vil gerne byde jer velkommen til en blog om meditation. Her vil blive postet links, illustrationer, videoer og information og meditation og mindfulness. Bloggen vil blive opdateret ca. en gang om ugen. Desværre er bloggen ikke interaktiv, da vil lægger vores kræfter i at facilitere meditationshold. Men hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du mere en velkommen til at skrive til os på vores kontaktside. Husk, at få jeres pauser og husk at trække vejret dybt. Vi ses og alt det bedste herfra.

Aktiv meditation hos Mind Food